MOTIVER MED MENNESKER

Motiver med Mennesker

Inspirationen til dette album “Motiver med mennesker” er hentet fra mit liv. 

Ting, som jeg har oplevet – i mit liv – i andre liv – i årenes løb. Ting, som har påvirket mig.
Det har været og er en fantastisk berigende, befriende og lærerig proces at male disse malerier. 
Malerier som starter med en indskydelse, hvorefter maleriet/teamet udvikler sig under maleprocessen – en proces, som oftest har taget flere måneder. 

 

Videoen herunder stammer fra Åbne Atelierdøres udstilling i Pakhuset, Viborg i jan. 2017, hvor mine “menneske-malerier” vandt årets tema, som var “Kald det kærlighed”. 


På videoen fortæller jeg lidt om mine “Motiver med mennesker”

 

Malerier fra 2012 til 2016 ses herunder
Malerierne “Samhørighed”, “At sætte fri” og “Livets balancegang” er til salg. Se størrelse og priser under hvert maleri. 
 
 En triologi – de 3 maleri herunder hører sammen.
maleri healing Lene Toft Neo feng shui
maleri healing Lene Toft Neo feng shui
maleri healing Lene Toft Neo feng shui

En triologi.

 “Strømmen”, 2010 (Arbejdsskitse)
Mennesker, som følger strømmen – følger samfundet/generationers strøm og (uskrevne) regler. Uden at tænke over hvorfor, udover at sådan “gør man da her”.

De går alle på dén samme sti – mod det samme mål…. for sådan er det bare…..

“Outsideren, 2010”
Menneske, som går mod strømmen – menneske, som ønsker at lytte til sig selv og egne behov – det er hårdt (ses på kropsholdningen) og trædes der udenfor stien, bliver det mere gråt (hårdt)

“Frihed”, 2012 (Arbejdsskitse)
Menneske, som nu har gået  imod strømmen – mod egne mål…. Menneske, som er tro mod sig selv og har (gen)fundet friheden og den dybe ro….

maleri healing neo feng shui Lene Toft

“Det moderne liv”, (2012-) 2013
 100×150 cm. Privat eje.

Dette maleri malede jeg engang, hvor jeg blev “overvældet” af vores moderne livsstil – over hvor meget barnet er i centrum – over hvor lidt kvinder (rent praktisk) har brug for en mand – over hvor meget, som vi mennesker er kommet væk fra hinanden og behovet for hinandens modsætninger, yin og yang….

 Symboler i maleriet:
 Et barn, to kvinder, en mand:

 De sidder/står på hver deres “pude” – “puderne” holdes kun sammen af barnet. Barnet er i midten. Barnet er omdrejningspunktet – for alt.

 Kvinderne sidder i front – med front ud mod beskueren. Kvinden hviler på jordkloden. Kvinderne kan klare sig selv, er uafhængige – eller er de?

 Manden står med ryggen til og vender sig mod kvinderne og barnet. Han er på vej væk – og alligevel tvivlende. Har de – trods alt – brug for ham….?

Baggrunden er storbyen. Travlheden. Ligegyldigheden.

Himlen er stort. Tegnet på den tomme livsstil…

maleri healing Lene Toft Neo feng shui

“Solopgang”, 2014
120×80 cm. Privat eje.                                     

“Et menneske, som har erfaret hvor skrøbelig et liv vi har, sidder og nyder denne smukke solopgang. I nærvær og ærbødighed for livet og for naturen – og i stor taknemmelighed for hvert eneste nye dag; hver eneste nye chance….”

Symboler i maleriet:

Solopgang: En ny dag – en frisk start – en ny chance – en ny begyndelse.

Skyen halvvejs foran solen: Symbolet på, at man aldrig ved, hvordan en dag ender. Forsvinder skyen eller bliver der overskyet. 

Kvinden: Som bare sidder og nyder at være til…Samt filosoferer over det skønne liv – over den nye dag/den nye chance/den nye begyndelse…

Kvindens kjole er gennemsigtig… som symbolet på menneskets skrøbelig liv…

Dæmonøjnene: Et symbol på alle de ting/mennesker, som kan skabe ubalance i livetx

maleri healing Lene Toft Neo feng shui

“Livsglæde”
Idé fået i jan. 2015. Færdig juli 2016 
80 x 100 cm. Privat eje. 

Dette maleri fik jeg inspirationen til, efter jeg havde taget, efter mange overvejelser,  et meget svært valg og flyttet til en ny by. En by, hvor jeg ikke kendte nogle – og alligevel følte mig så “hjemme” fra første dag! Hvor jeg følte mig så fri og taknemmelig <3

Tema:
Livsglæde
Frihed
Selvkærlighed
Taknemmelighed

maleri healing neo feng shui Lene Toft Viborg

“Samhørighed” 
Idé fået i juli 2015, Færdig juli 2016
100 x 150 cm. Pris 7800 kr.

Min inspiration til er male dette maleri var følelser, som samhørighed, forbundenhed, næstekærlighed, kærlighed og selvkærlighed.

Maleriet viser en nøgen mand og kvinde. Dette skal symbolisere vores sårbarhed og åbenhed. De holder om hinanden i samhørighed, forbundenhed, næstekærlighed, kærlighed og selvkærlighed.

Hovederne er ikke vist for det er gældende for hele menneskeheden – ikke to specifikke personer.

Bag personerne er vandet. Vandet, som symboliserer det livgivende, rensende, frugtbarheden, fødsel og genfødsel, det ubevidste – men også kaos, undergang og død.

I baggrunden er bjergene. Bjergene, som symboliserer mødestedet mellem himmel og jord – men også farlige steder hvor (vores indre) dæmoner holder til.

maleri healing neo feng shui Lene Toft Viborg

At sætte fri 
2016
70×50 cm. Pris 2300 kr.

Dette maleri er en efterfølger af “Vores indre barn”, som illustrerede det voksne menneske, som havde genfundet sit indre barn (det maleri er ikke færdigt endnu og derfor ikke med i oversigten)

“At sætte fri” illustrerer det indre barn, som under stor kærlighed og støtte bliver sat fri igen. Fri til at udleve sine længsler og behov. Fri til at være sig selv helt og særdeles. Fri til at bare være….

maleri healing neo feng shui Lene Toft Viborg

“Livets balancegang” 
2016
60×55 cm. Pris 3200 kr.

Min inspiration til at male dette maleri opstod i en kort periode i mit liv, hvor jeg følte, at jeg havde så ”meget om ørene”, at jeg ikke bare løb afsted i et hamsterhjul, men måtte hoppe rundt mellem flere hamsterhjul uden dog at kunne finde balance i nogen af hamsterhjulene.

Maleriet viser derfor en kvinde, som forsøger at balancere på tønderne, som er symbol for hamsterhjulene. Tønderne ruller selv afsted i forskellige fart og det eneste kvinden kan gøre, er at hoppe rundt blandt dem, for at finde en tønde, som har sagnet farten et lille øjeblik.

Tønderne er også symbol på de forskellige dele i vores liv: Familie, venner, dig selv, job, dyr, bolig, fritid o.s.v., som vi ”hopper” rundt i mellem i løbet at dagen/livet.

Kvinden er i en portåbning, som symboliserer i selvudviklings øjemed muligheder for at komme igennem og frem mod at blive sig selv.

Der er lyst i porten, i omgivelserne. Kvinden er ved godt mod og ser lyst på det trods udfordringen på tønderne.