MODER JORD

Moder jord – Min nye maleriserie

2018 – 

Som noget nyt er jeg opstartet med en serie af malerier, som indeholder samme tema: Moder Jord.

Moder Jord, der i maleriet illustreres, som en gravid kvinde i forskellige situationer ude i naturen. 

Situationer, som ligesom temaet ”Motiver med mennesker”, udspringer af de ting, som sker i mit liv – de ting, som påvirker mig.

Disse malerier er ikke til salg.

 

Plant kærligheden

Motivet er inspireret af, hvordan vi alle let og enkelt kan plante et kærlighedsfrø – når som helst og hvor som helst. Uafhængig hvilket humør eller tilstand vi selv er i, så kan vi altid – altid! – vælge at plante et kærlighedsfrø ved blot at vise lidt omsorg for andre. Det kan være så enkelt, som et venligt smil til en fremmed eller et venligt ord.

Har du plantet et kærlighedsfrø i dag? <3 

Mindfulness

Mindfulness er evnen til nærvær. Evnen til at have den fulde opmærksomhed på det der er lige nu og her. At være til stede uden at lade sig distrahere af alle de tanker og følelser, der automatisk dukker op i vores bevidsthed.

For at være mindful er det vigtigt at være vågen med alle sanser. Følelser og tanker registreres og opleves uden vurderinger. Det er nærmest, som om man træder ud af sig selv og ser sig selv udefra. På den måde kan man udvide sin selvbevidsthed og se på sine egne mønstre. Resultatet er at man kan reagere proaktivt i stedet for at reagere per automatik.

Såååååå….. hvor mindful er du? Vil du gerne være det? Gudskelov kan vi alle lære det….. Hvornår går du i gang ? <3

Bæredygtighed

Bæredygtighed handler om, hvordan vi kan passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på.

Ordet bæredygtig bliver ofte brugt, når man taler om at passe på jorden. Bæredygtighed handler om at give jorden videre til næste generation i lige så god stand, som vi overtog den.

De valg, vi træffer i hverdagen, har betydning og konsekvenser for jorden. Konsekvenser, som man måske ikke kan se i dag, men som kan have betydning langt ind i fremtiden.

Bæredygtighed handler derfor om alle de ting, vi gør i vores hverdag. Om vi køber mange eller få ting. Sorterer vores affald eller ej. Om vi cykler eller kører i bil. Om alle de små ting vi gør, som sætter et fodaftryk på jorden.

Hvordan har du valgt at leve bæredygtig i dag? <3